Morsø Skakklub

Jesper er danmarksmester

Jesper Thybo er danmarksmester i skak 2025.

Det er et yderst fortjent danmarksmesterskab som den 26-årige morsingbo vinder. Jesper har tidligere vundet DM i hurtigskak og har for nylig vundet guld i Skakligaen med Hillerød – og nu hans første individuelle danmarksmesterskab.

Jesper har uden tvivl været den bedste spiller i turneringen med 8 point af 9 mulige. Det blev til syv sejre, to remis og ingen nederlag. Og mesterskabet var i hus allerede inden sidste runde, da han ikke længere kunne indhentes af de øvrige spillere.

Slutstillingen i Landsholdsklassen 2025:
1. GM Jesper Søndergaard Thybo, Hillerød, 8 point
2. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg, 6½ point
3. IM Martin Haubro, BMS, 6 point
4. GM Sune Berg Hansen, Hillerød, 5 point
5. GM Bjørn Møller Ochsner, Aarhus/Skolerne, 4½ point
6. IM Nicolai Kistrup, BMS, 4 point
7. IM Martin Percivaldi, Hillerød, 3½ point
8. – 9. FM Viktor Haarmark Nielsen, ØBRO, 3 point
8. – 9. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 3 point
10. FM Jeppe Hald Falkesgaard, Brønshøj, 1½ point

Jesper startede som bekendt med skoleskak på M.C. Holms Skolen og blev allerede som 10-årig medlem af Morsø Skakklub. Jesper fik i starten skakundervisning af vores tidligere formand Bjarne Guldberg Hansen. Allerede efter nogle få år var han en af de stærkeste i klubben og talentet rakte til meget mere. Og er altså nu danmarksmester 2025 med en imponerede rating på 2577.

Da Jesper bliver spurgt omkring hans fremtidsplaner indenfor skak, udtaler han følgende:

”Det har jeg ikke tænkt så meget over faktisk. Jeg spiller ikke så meget, jeg studerer og har spillet skak på fuld tid i 2-3 år. Jeg er ikke på vej til at blive professionel, sådan er det.”
Jesper S. Thybo
Danmarksmester 2025